Instruktør: Camilla
Sted: Gemmas Alle 94
Tidspunkt: Vi træner fire lørdage fra klokken 10.30-11.45 på følgende datoer:
19/12, 2/1, 16/1 og 30/1.
Max. 4 deltagere – pris 450 kr.
Holdet er målrettet kursister og hunde, der har gået til rally før, og som sigter mod konkurrence. Alle niveauer er velkomne – eneste forudsætning er, at man har trænet rally før og er interesseret i konkurrencetræning.
Der gøres opmærksom på, at holdet er et ”nørdehold”, som bl.a. arbejder med video-analyse, par-observation, banebyg, mental forberedelse og meget andet. Det forventes derfor, at man hjemmetræner mellem undervisningsgangene, og at man deltager aktivt i alle holdets aktiviteter. Kort sagt: man kommer ikke ”bare” for at gå bane 🙂
På kurset skal vi også tale om prøveformaliteter og om vigtigheden af at generalisere vores træning, visualisere vores banegennemgang og planlægge vores prøvedag fra A til B til C, så vi bedst muligt kan støtte vores hund i processen. Derudover skal vi i praksis træne:
- Pointstrategi: hvornår laver man øvelser om – og hvordan?
- Belønningsstrategi til træning og opvarmning
- Ritualer: indgange og udgange
Og meget andet!
Ved tilmelding bedes det anføres i kommentarfeltet, hvilket rally-niveau man forventer at stille til prøve i, så der kan tilrettelægges baner efter niveau.