Nosework

Nose Work er en af de nyeste former for hundesport. Det er en fantastisk aktivering af hund og fører, som er kendetegnende ved sin rummelighed: alle kan være med uanset race, alder, tidligere træningserfaringer, fysik (hund OG fører) og hundens sociale kompetencer.

Det endelige mål er at hunden kan finde og markere for specifikke dufte (afhængig af niveau) i forskellige miljøer (inde, ude, beholder og køretøj). Inden der arbejdes med duft, er det afgørende at bygge et solidt fundament op: hunden skal trænes i at være vedholdende og systematisk i sine søg. Og føreren skal øve sig i at aflæse hunden og markere præcis, når hunden finder det ønskede.

Hvem kan deltage?

Alle hunde over 6 mdr. er velkomne. Det er en fordel, hvis de har arbejdet med basal lydighed, så hund og fører har en god kontakt. Hundene skal kunne enten vente i bilen eller være sat af et stykke fra ejer/træningen, da kun én hund er på ad gangen, og alle førere forventes at skulle observere hinanden.

Hundene vil altid være i snor.