Bliv instruktørelev

Amagerlands uddanner løbende nye instruktører i såvel lydighed som agility.

For at blive instruktørelev skal du opfylde visse krav og forvente at skulle bruge rigtig meget tid på hundetræning fremover. Til gengæld tilbyder vi en meget alsidig uddannelse, der indeholder en række kurser og undervisningsaftener, hvor du bliver udfordret personligt og på din hundeviden.

I uddannelsesperioden, der varer minimum et år (alt efter hvornår der starter grunduddannelse op – og dine forudgående erfaringer), er der desuden en masse praktik.

Uddannelsen betales af Amagerlands.

Du –

  • er stabil.
  • er smilende og udadvendt.
  • har et vist kendskab til hunde (har f.eks. selv haft hund i en del år).
  • har trænet i AAL i en periode, og er interesseret i at lære mere om hunde og træning.
  • er tålmodig.
  • har et godt forhold til din egen hund, og har tid og lyst til at bruge en del af din tid på frivilligt og ulønnet foreningsarbejde.

Da et hold kursister er afhængig af, at du møder velforberedt op, er det især vigtigt, at du er stabil. Du må udover træningstiden påregne at skulle bruge en del tid på forberedelse af træning, teorimøder og lignende.

Udover arbejdet, direkte eller indirekte, med kursisterne, afholdes et instruktørmøde ca. hver anden måned, som du forventes at deltage i.

Vi tilbyder –

  • et udfordrende og krævende arbejde med hunde og hundeførere.
  • en instruktøruddannelse hos en godkendt udbyder (pt. DKK), der bedst muligt følger vores træningsfilosofi, vores træningsmetoder og vores opbygning af træningsforløb.
  • masser af frisk luft både sommer og vinter.

Hvis interessen og lysten er der, kan du kontakte Formanden , og aftale at gå med som “føl” på et lydighedshold. Her kan du få et indblik i, hvordan en instruktør arbejder og få et indtryk af, om det er noget for dig.