Instruktør i:
- Klikkertræning
- Hvalpemotivation
- Lydighed
- Agility
- Rally
Jeg er uddannet lydigheds- og agilityinstruktør gennem DGI og Amagerlands i 2004 og har afsluttet DGIs klikkerinstruktøruddannelse i august 2006. Derudover har jeg været på forskellig efteruddannelse i spor, hvalpetræning, optimal belønning, agility, hundesprog, hundemassage osv.
I 2012 bestod jeg uddannelsen som klikkerinstruktør gennem Hund og Træning, og i efteråret 2018 er jeg gået i gang med adfærdsbehandler-uddannelsen samme sted.
Jeg underviser i hvalpemotivation, agility og lydighed, og indimellem alternative kurser, fx rally-lydighed, gå-pænt-i-snor, træning af seniorhunden, kombi-hold osv.
Jeg har p.t. to hunde (begge siberian husky), som igennem årene er blevet trænet i stort set alle afskygninger af hundesport.
Jeg er udpræget tilhænger af de bløde indlæringsprincipper og har en klar holdning om, at træning skal være sjovt for både hund og fører uanset, hvilket niveau man træner på.
Du kan kontakte Karina på tlf. 51 90 24 18