Instruktør i:
- Klikkertræning
- Hvalpemotivation
- Agility
- Tricks
- Hoopers
Jeg er uddannet lydigheds- og agilityinstruktør igennem DGI og Amagerlands Agility og Lydighedscenter, færdig i januar 2011. I 2019 tog jeg DDKs agility instruktør uddannelse.
I Juni 2021 afsluttede jeg Trick & Færdighedsprøve instruktøruddannelsen. I November 2021 blev jeg certificeret “Do more with your dog” instruktør (CTDI). September 2023 blev jeg certificeret Hoopers Instruktør
Siden 2007 har jeg trænet min første hund, Skolli, en Islandsk fårehund, .
I 2012 fik jeg min 2. hund, Texas, en Hollandsk Kooikerhondje.
I 2019 fik jeg så min 3. hund, Quebec, som er en Border collie.
Min primære sport er Agility og Hoopers, men vi prøver også sportsgrene som, HTM freestyle.
Det er for Agility og Hoopers mit instruktør hjerte brænder, og jeg træner derfor selv konkurrenceagility og avanceret handling hos instruktører fra både ind- og udlandet for at holde mig up to date. Undervisning i tricks er noget helt særligt, specielt er det så inspirende at undervise børn i at lave tricks med deres hunde. Derudover er jeg ofte at finde som dommer til hvalpeprøverne i klubben. Det er helt unikt at se nye hundeejere vise alt det de har lært, ved at træne i vores klub og det helt særlige bånd der skabes, ved at være aktiv med sin hund.
Til daglig arbejder jeg som IT projektleder, som jo er noget helt andet.
”Hundelivet” er derfor en dejlig kontrast og jeg nyder at bruge min fritid i det fri og med hunde og mennesker omkring mig. Det er vigtigt for mig, at mine kursister og deres hunde har det sjovt, når vi træner. At mine kursister, med træningen oplever det helt unikke bånd man kan have/få med sin hund. Hvis kursisterne de så oven i købet træner videre der hjemme, så er jeg rigtig glad 🙂
Du kan kontakte Anja på mail: Sebmag69@gmail.com