009-2021 Intensivt påskekursus i adfærd – ALLE PLADSER ER OPTAGET

En situation, hvor man godt kunne få brug, for at træne hensigtsmæssig adfærd 🙂

Instruktør: Karina

Sted: Gemmas Alle 94

Tidspunkt:  
Vi træner tre dage i påsken – alle dage kl. 10.30-12.00 (hold 1) og kl. 12.15-13.45 (hold 2)
Torsdag d. 1. april
Lørdag d. 3. april
Mandag d. 5. april

Pris: 400 kr.
Max. 4 kursister.

Har du lyst til at være med til at ”nørde adfærd” i påsken?
Så har du muligheden nu.
Vær obs på, at det er et generelt kursus, hvor vi kommer ind på en bred vifte af de metoder og værktøjer, vi kan tage i brug, når vi har behov for at ændre en adfærd – eller for at forebygge at en problemadfærd overhovedet opstår.
Det betyder, at vi IKKE kommer til at arbejde på hundenes eventuelle individuelle problemstillinger.

Program:

Dag 1:
Kontrabetingning. Nok det mest effektive, enkle og hurtigst virkende værktøj, vi overhovedet kan tage i brug, så det er oplagt at starte her. Denne del starter med teori, så hvis du vil have hunden i bilen imens, er det helt ok.
Efter pausen:
Engage/disengage. Kan godt minde om kontrabetingning, men kan bruges i nogle lidt andre situationer, og er en metode, der virkelig kan arbejdes med, og som kan forfines.
Samtidig kan den i høj grad bruges forebyggende.

Dag 2:
Operant kontrol (herunder indlæring af modsatrette adfærd og “forbudssignal”). Nogle udfordrende situationer, hvor vi på forhånd forudser, at hundene kan udvise uhensigtsmæssig  adfærd, kan vi komme udenom ved at have en øvelse, som virker HVER gang. Fx en sit eller en snudetouch.
Efter pausen:
Krisehåndtering. Når vi indimellem havner i situationer, hvor hundene bliver ukontaktbare/fryser/stivner, så er der kun ét at gøre – at komme UD af situationen hurtigst muligt. Der kan vi have glæde af en hel række af øvelser, hvis vi har indlært det på forhånd.

Dag 3:
Den funktionelle belønning. Det velbehag, man føler, når man kommer væk fra en ubehagelig situation, bliver i nogle sammenhænge omtalt som ”den funktionelle belønning”.
I det her modul træner vi målrettet på det, for den belønning kan i nogle tilfælde være den, som vil have allerstørst værdi for hundene.
Efter pausen
Kort repetition af de foregående dages moduler, opsamling og evaluering.